Fuldt tryk på pedalerne: Frøstrups cykelbutik er blevet dobbelt så stor

FRØSTRUP: Det går godt for cykelhandlerne. Corona har for alvor fået folk til at trykke i pedalerne, hvilket har ført til en stigning i salget af elcykler og mountainbikes.

Det har man for alvor mærket hos Cykel & Knallert Værkstedet i Frøstrup, og nu udvider butikken til dobbelt størrelse.

Siden Majbritt og Mogens Lund Nielsen for 15 år siden åbnede Cykel & Knallert Værkstedet i Frøstrup, er kurven for salg og reparationer kun gået én vej – og det er op. Salget af cykler og aktiviteterne på værkstedet er øget konstant.

El-cykler er blevet et hit

De seneste par år er El-cykler blevet en stor del af butikkens salg af cykler.

– Salget af el-cykler udgør en stor del af årsagen til, at vi nu udvider, men corona pandemien har også spillet ind, da det har fået flere til at ville ud at cykle igen. At udvide er noget, som vi har ønsket i flere år, siger Mogens Lund Nielsen.

- Vi har også omkring 80 mountainbikes og almindelige børne og voksencykler, som er klar til, at familien kan komme ud og cykle i foråret, siger Mogens Lund Nielsen. Foto: Ole Iversen

– Vi har også omkring 80 mountainbikes og almindelige børne og voksencykler, som er klar til, at familien kan komme ud og cykle i foråret, siger Mogens Lund Nielsen. Foto: Ole Iversen

– Vi havde tidligere 60 kvadratmeter butik. Nu har vi 120, som vi har fundet ved at indrage en lejlighed, som lå lige op til butikken. Lejeren sagde sit lejemål op, og så besluttede vi at lægge det areal til butikken. Her har vi nu vores el-cykelafdeling med over 80 el-cykler udstillet.

Corona skaber også udfordringer

Også når det gælder almindelige cykler, er Cykel og Knallert Værkstedet godt kørende. Over 80 cykler er udstillet – klar til salg. Dertil kommer mange scootere.

– Coronaen også betydet, at vi nu er tvunget til at købe ind i større skala. Vi kan ikke længere bare ringe til en grossist og så have en ny cykel næste dag. Nu skal vi selv købe større partier af cykler hjem. Dem skal vi jo også have plads til, fortæller Mogens Lund Nielsen.

Også på bemandingen er der doblet op. Mogens Lund Nielsen har fået sin kone Majbritt Nielsen til at passe telefonen og butikken. Det giver mere effektivitet i værkstedet. Majbritt Nielsen står også for de vigtige landture ud til kunderne i det store opland.

Hele butikken har fået et kæmpe løft på facaden, som endnu ikke er helt færdig. Foto: Ole Iversen

Hele butikken har fået et kæmpe løft på facaden, som endnu ikke er helt færdig. Foto: Ole Iversen

Ikke alle forandringer og forbedringer er på plads i cykel og scooterbutikken i Frøstrup, men det vil ske i løbet af de næste par uger.

Butiksindehaverne vil markere den større butik med en reception engang i foråret. Datoen er ikke sat endnu.

Cykel og Knallertværkstedet i Frøstrup er medlem af Danske Cykelhandleres garantiordning som Tjekket og Godkendt – din cykelfagmandsbutik.

Artikel: https://ligeher.nu/thy-mors/nyheder/livet-her/fuldt-tryk-paa-pedalerne-froestrups-cykelbutik-er-blevet-dobbelt-saa-stor/4d65055f-3ef6-439f-9b5e-4e812dab9c39